Sofa: stofbetræk elle læderbetræk?

Sofa: stofbetræk elle læderbetræk?

Når du skal bestemme hvilket materiale sofaens betræk skal have, skal du grundlæggende vælge mellem enten læder eller stof.

Det er ikke ligegyldigt om du vælger det ene eller det andet, for de to materialer har hver sine fordele og ulemper.

Stofbetræk

Betræk af stof giver mulighed for at vælge mellem mange farver. Det kræver ikke vedligeholdelse og er oftere billigere end læder.

Dog er stof skrøbeligt over for spildte væsker, madrester og smuds – især hvis du vælger et lyst stofbetræk.

Det kan være vanskeligt at få små pelshår fra kæledyr ud af stofbetræk. Se fordele og ulemper ved valg af stofbetræk herunder.

Fordele

  • Er ofte billigere end læder
  • Kræver mindre vedligeholdelse end læder
  • Giver mulighed for at vælge mellem mange farver
  • Kan opleves som mere behageligt at sidde på

Ulemper

  • Er skrøbeligt over for spildte væsker og smuds
  • Er vanskeligt at fjerne pelshår efter kæledyr fra
  • Er mindre robust og slidstærkt end læder

Læderbetræk

Betræk af læder er både robust og pænt at se på. Har du børn, vil du før eller siden opleve at der spildes saftevand eller mælk i sofaen – eller madrester og krummer.

Her er det forholdsvis let at tørre en lædersofa af og at støvsuge krummerne væk.

Har du kæledyr, vil du tilsvarende kunne opleve at de små pelshår er lettere at fjerne fra en sofa af læder.

Dog kræver læder pleje og vedligeholdelse med læderbehandlingsmidler, og er ofte dyrere end stofmaterialer. Se fordele og ulemper ved valg af læderbetræk herunder.

Fordele

  • Er let at rengøre (spildte væsker, mad og smuds)
  • Er let at fjerne små pelshår fra kæledyr
  • Er robust og forbliver pænt
  • Kan få unik patinering (hvis korrekt vedligeholdt)

Ulemper

  • Er ofte dyrere end stofmaterialer
  • Kræver pleje og vedligeholdelse
  • Har færre farver at vælge imellem